»Naturen omkring os er faktisk slet ikke natur, den er udmagret og brugt, for den producerer mad til de dyr, der skal spise, så vi kan spise dem. ... Og noget er i ubalance, for vi falder som de æbler, der ligger her og rådner. Stress, angst, depression, udbrændthed og længsel. Vi falder, mister håbet, og tænker, at det hele kan være lige meget. ... Vi er nødt til at spørge os selv: “Hvad vil vi herfra,” for vi kan ikke fortsætte ad samme vej. Det, der gør os syge, er i sin essens det samme, der ødelægger vores planet, og det er tid til at trække en streg i sandet og huske, hvem vi er.«
–Maj My Midtgaard Humaidan